EKS-SKOLEN
Dansk avantgardekunst i 60'erne
Dansk avantgardekunst i 60'erne
Den Eksperimenterende Kunstskole blev oprettet af kunstneren Poul Gernes og kunsthistorikeren Troels Andersen i 1961 i København, og som et alternativ til Kunstakademiet. Med udgangspunkt i elevernes og undervisernes revolutionerende arbejdsfællesskab, udviklede Eks-skolen sig til den vigtigste danske kunstnergruppe i 1960’erne, og fik afgørende betydning i sin samtid, og for de kommende generationer af kunstnere. Skolen eksperimenterede med maleri, grafik og skulptur, og gjorde sig bemærket i offentligheden med happenings, film, publikationer og installationskunst.
Museum Jorn hylder denne vigtige periode i dansk kunst med en komprimeret præsentation af værker fra nogle af skolens vigtigste repræsentanter: Per Kirkeby, Peter Louis-Jensen, Poul Gernes og John Davidsen.
Poul Gernes og Peter Louis-Jensen
Demokratiseringen, 1963
John Davidsen
Flyvende mand, 1965
Peter Louis-Jensen
Strukturtavle, 1965