Søg

Historien om Museum Jorn

Museum Jorns historie er knyttet til historien om opbygningen af Asger Jorns kunstsamling, som blev etableret fra 1953 til 1973 – de sidste 20 år af hans liv. I begyndelsen havde samlingen til huse på det kulturhistoriske museum i Silkeborg (nuværende Museum Silkeborg), men efterhånden som samlingen voksede, blev der brug for nye rammer til kunsten. Det nuværende Museum Jorn på Gudenåvej blev indviet i 1982 med tilbygning i 1998.

Det store kunstværk er den fuldendte banalitet, og manglen ved de fleste banaliteter er, at de ikke er banale nok.

Asger Jorn

1953

1961

1964

1982

1998

2010

1953

Keramik i Sorring

Startskuddet til Asger Jorns kunstsamling blev givet i 1953, da den lokale museumsforening betalte et arbejdsophold til Jorn i pottemagerværkstedet i Sorring. Til gengæld kunne museet vælge nogle af Jorns keramiske arbejder. Museet ønskede at støtte lokale kunstnere og Jorn så muligheden for et samarbejde på længere sigt.

Året efter blev der indrettet et særligt Asger Jorn-værelse i de nyrestaurerede lokaler på Silkeborg Hovedgård. På daværende tidspunkt havde det kulturhistoriske museum kun en sparsom samling kunst, men med Jorns løbende donationer blev der støt og roligt opbygget en solid international kunstsamling. Jorn lavede sideløbende udstillinger baseret på samlingen.

1961

Th. Langs Skole

Pladsen blev hurtig trang, så i 1961 åbnede museet udstilling i lokaler i den gamle Th. Langs skolebygning midt i Silkeborg med en udstilling af den franske kunstner Jean Dubuffets grafiske arbejder. Udstillingens vartegn blev tegnet af Dubuffet og udført i kæmpeformat på gavlen ved siden af museet.

Udstillingerne og den voksende kunstsamling førte til, at den selvejende institution Silkeborg Kunstmuseum blev stiftet i 1965 og opnåede statsstøtte fra Kulturministeriet.

1964

Utzons forslag til nyt museum

I årene fra 1964 til 1975 blev der gjort to forsøg på at få bygget et nyt museum. Første gang i 1964, hvor Asger Jorns ven, arkitekten Jørn Utzon, fremlagde et projekt til en museumsbygning ved siden af det kulturhistoriske museum. De to nederste af bygningens tre etager skulle ifølge Utzons plan være underjordiske, og rummene skulle have en huleagtig karakter, hvor en nedadgående rampe førte gæsten rundt i museet. Utzons projekt måtte dog opgives pga. tekniske problemer omkring grundvandet.

I 1970 fremlagde Jørn Utzon sit andet projekt. Museet skulle placeres på en skråning ned mod Silkeborg Langsø og bestå af en række atelierbygninger, der slyngede sig gennem landskabet, for til sidst at ende i en stor glasvæg med udsigt over søen. Utzons ide var, at museet skulle opføres i tre etaper afpasset efter økonomi og udvidelsesbehov. Denne plan måtte desværre også opgives i 1975, da Utzon trak sig fra projektet.

Se mere her

1982

Museet invies

Efter Jorns død skulle der gå hen ved 10 år før et egentlig kunstmuseum blev en realitet. Gennem en ihærdig indsats gennem flere år lykkedes det endelig at sikre økonomien og finde en passende placering. I 1980 blev det første spadestik taget til den nuværende bygning, tegnet af arkitekt Niels Frithiof Truelsen, der blev indviet på Jorns fødselsdag, den 3. marts 1982.

1998

Ny tilbygning

Tilbygningen, der rummer en stor særudstillingsfløj åbnede i 1998.

2010

Nyt navn

Tidligere hed museet Silkeborg Kunstmuseum, men efter en mindre ombygning og et navneskift genåbnede museet i 2010 som Museum Jorn, Silkeborg.

Museets arkitektur

Museum Jorn er tegnet af den danske arkitekt Niels Frithiof Truelsen og blev indviet i 1982. Gennem flere forsøg havde Jorn prøvet at få gennemført et museumsbyggeri med den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon uden held. En af grundtankerne bag museets arkitektur er, at bygningen skal gå i samspil med det omkringliggende parkområde, uden at naturen kommer til at dominere oplevelsen af kunsten. Til baggrund for byggeriet lå studierejser til ind- og udland. Idéen til museets atelierbygninger er hentet i Paris, hvor billedhuggeren Brancusis atelier er genopført på pladsen foran Pompidoucentret. I 1998 fik museet en tilbygning – også tegnet af Niels Frithiof Truelsen, der bruges til større særudstillinger og arrangementer.

Udstillingsareal

Udstillingsarealet i østfløjen fra 1982 er på ca. 2.500 m2 fordelt på tre atelierbygninger med nordlys. Hertil kommer et antal små udstillingskøjer med sidelys og et stort, dagslysfrit areal midt i bygningskroppen. Tilbygningen i vestfløjen har ca. 700 m2 udstillingsareal med bl.a. en stor central sal med ovenlys og otte dagslysfrie rum – velegnet til udstilling af grafik og tegninger.

Naturmaterialer

I byggeriet er der overvejende anvendt naturmaterialer, dvs. teglsten og træ, såvel inde som ude. Gulvene består i udstillingsområderne af 5 cm tykke træklodser af tysk bjergfyr – i vestfløjen fra 1998 af lærketræ. En belægningstype som tidligere blev anvendt i vognporte og som industrigulve. Materialet har store klimamæssige fordele idet “suger” og afgiver fugtighed afhængig af luftens, og stabiliserer på den måde rumfugtigheden.

Læs mere

Bog om Museum Jorns historie

Køb tidligere leder af Silkeborg Kunstmuseum fra 1973 til 2004, Troels Andersens, bog om museets historie.

“Dette er historien om, hvordan ét maleri og en håndfuld tegninger og grafiske arbejder blev til et af Danmarks største og internationalt kendte kunstmuseer.”