
5.10.2023-14.1.2024
MIQUEL BARCELÓ
Menneskedyret
5.10.2023-14.1.2024
Menneskedyret
I efteråret 2023 præsenterer Museum Jorn den første soloudstilling på dansk grund med en af Sydeuropas mest anerkendte nulevende kunstnere, Miquel Barceló (f. 1957).
Den spanske kunstner Miquel Barceló er verdenskendt for sin eksperimenterende og ekspressive kunst. Med denne udstilling er omdrejningspunktet Barcelós omfattende og enestående keramiske produktion. Barceló transformerer gamle håndværkstraditioner til et kreativt og spontant sprog med ler og glasur. Han griber mod det oprindelige, det rituelle, mystiske og symbolske, men søger også ind i nutiden og globaliseringens påvirkning af den mediterrane kulturarv og omgivelser, som Barceló er født af.
Udstillingen viser Barcelós keramiske arbejde fra idé til færdigt værk. Foruden over 100 keramiske værker og 16 skitsebøger genskabes i udstillingen en affaldsbrønd fyldt med mislykkede og kasserede keramiske forsøg fra Barcelós værksted på Mallorca. Brønden er i sig selv en overvældende installation, der giver et indtryk af det omfattende og eksperimenterende forarbejde, der ligger bag de færdige keramiske værker.
Menneskedyret
Udstillingens undertitel, Menneskedyret, refererer til en tekst Asger Jorn skrev om kultforfatteren Franz Kafka. Jorn var i 1941 den første til at oversætte Kafkas tekster til dansk i tidsskriftet Helhesten. Kafkas litterære værker var endnu ikke udbredt i Danmark og blev først 20 år senere bredt oversat til dansk. Lige som Jorn var det, er Barceló dybt fascineret af Kafka. Barceló har derfor vakt Jorns oversættelser til live til udstillingen med en værkserie på 41 helt nye værker.
Udstillingen er støttet af
Den Spanske Ambassade
Beckett-Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Knud Højgaards Fond
SparNord FondenToyota Fonden
Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Lemvigh-Müller Fonden
“Det er en international udstilling af højeste karat […] Hvor er det bare flot og livgivende at være vidende til.”
★★★★★★
Kristeligt Dagblad
“Udstillingen fremstår mest af alt som en kraftfuld samlet manifestation, et imponerende samlet alsidigt værk […]”
★★★★★
Midtjyllands Avis
“Fra terracotta-skrammeldynge til sublime værker”
★★★★★
Jyllands-Posten