Karel Appel

Aggressivitet udtryk på lærredet

Den hollandske kunstner Karel Appel (1921-2006) er først og fremmest kendt som et af de centrale Cobra-medlemmer. Han blev født i Amsterdam, hvor han studerede ved kunstakademiet i perioden 1942-1944, og allerede i studietiden blev han venner med Corneille. Nogle år senere, i 1948, grundlagde Appel, Constant og Corneille Den hollandske eksperimenterende gruppe. Gruppen udgav tidsskriftet Reflex, og de indgik samme år et samarbejde med danske og belgiske kunstnere om grundlæggelsen af Cobra (Copenhagen, Bruxelles, Amsterdam).

HØJDEPUNKTET I USA
Denne udstilling fokuserer på tiden efter Cobra, hvor Appel var på højdepunktet af sin kunstneriske karriere: Han havde sit internationale gennembrud i 1954, hvor han blev tildelt UNESCO-prisen ved Venedig Biennalen, og han udstillede samme år på det berømte Martha Jackson Gallery i New York. I 1957 tog Appel på sin første, længere rejse til USA, hvilket blev startskuddet til hans livslange tilknytning til landet. I New York fik han mulighed for at arbejde i Sam Francis atelier i flere måneder. Han malede portrætter af berømte jazzmusikere som Dizzy Gillespie, Miles Davis, John Coltrane, Count Basie og Sarah Vaughan og selv eksperimenterede med at komponere og spille musik. Sideløbende så han værker af de store amerikanske malere Jackson Pollock, Willem De Koonig og Mark Rothko og turnerede landet rundt i en Thunderbird med sin hustru.

FILM OM APPELS ARBEJDSPROCES
Under sit ophold i USA fik Appel besøg af den hollandske journalist, Jan Vrijman, som fik lov til at lave en film om ham, mens Appel arbejdede. Filmen viser Appels arbejdsproces, og hvordan han angreb lærredet med sine pensler, tuber og paletkniv og stænkede maling vildt omkring sig. For at skabe en ekstra kameravinkel lavede Vrijman et rektangulært hul i et af lærrederne, som han dækkede til med glas. På den måde kunne han filme Appel, når han nærmede sig lærredet. Om filmen udtalte Appel: ”I filmen vil folk kunne se, hvordan jeg arbejder. Jeg maler ikke, jeg slår…”

RÅSTYRKE OG AGGRESSIVITET
Med sine 16 ekspressive malerier i meget store formater giver udstillingen et enestående indblik i en yderst væsentlig periode i Appels produktion. Hvor hans malerier i Cobra-årene er fabulerende og farvestærke, nærmest lidt naive, abstraktioner over mennesker og fantasivæsener, så prøver han i sidste halvdel af 1950’erne og første halvdel af 1960’erne kræfter med en række kæmpestore lærreder. De er udført med en enorm voldsomhed, råstyrke og rytmik. Aggressiviteten kommer til udtryk i den måde, malingen bliver kastet på lærredet, som et frontalangreb, og herefter bearbejdet med spartel og pensel.

Museum Jorn lægger hermed vægge til slagsmålet.