indtil 16.12.2022
EKS-SKOLEN
Samlingspræsentation
indtil 16.12.2022
Samlingspræsentation
Den Eksperimenterende Kunstskole blev oprettet af kunstneren Poul Gernes og kunsthistorikeren Troels Andersen i 1961 i København som alternativ til Det Kongelige Danske Kunstakademi. Med udgangspunkt i elevernes og undervisernes revolutionære arbejdsfællesskab udviklede den såkaldte Eks-skole sig til den vigtigste danske kunstnergruppe i 1960’erne. Skolen havde stor indflydelse på den danske 60’er-avantgarde, der både eksperimenterede med maleri, grafik og skulptur og gjorde sig bemærket i offentligheden med happenings, film, publikationer og installationskunst.
Op gennem 1960’erne fungerede skolen som inspirationscentrifuge for de unge kunstnere, og popkunst, happenings, minimalisme og eksperimentalfilm var en del af det repertoire, der blev arbejdet med.
Kom på nært hold og dan dig et billede af, hvad der rent faktisk blev skabt, og hvad der blev prøvet kræfter med, på den berømte skole i 60’erne.
Udstillingen viser nogle af de mest markante værker fra Eks-skolens aktive periode (1961-1969) i kombination med senere værker af repræsentanter for skolen, bl.a. Per Kirkeby, Peter Louis-Jensen, Richard Winther, Bjørn Nørgaard, Poul Gernes, Roger Martyn Pring, Lene Adler Petersen og John Davidsen.
Poul Gernes og Peter Louis-Jensen
Demokratiseringen, 1963
Per Kirkeby
Blå Stakit, 1965
Per Kirkeby
Del af trækvogn 13, 1963
John Davidsen
Flyvende mand, 1965