Nattefest på Museum Jorn
Til Nattefesten bliver Museum Jorn en platform for hele Silkeborg Kommunes mangfoldige kulturtilbud fremført af ildsjæle. Vi inviterer musikere, kor, forfattere, dansere etc. til at bidrage med korte og underholdende programindslag på ca. 15-30 minutter.
Nattefesten er tænkt som et gratis tiltag. Det betyder, at museet giver gratis adgang til både museet og alle de aktiviteter, der fylder aftenens program ud. Til gengæld betaler vi heller ikke honorar til optrædende. Kort sagt, en aften hvor kulturelt engagerede mennesker reklamerer for deres interesser og måske begejstrer andre for det.
Café Cobra
Café Cobra har åbent og sørger for lækre fristelser og gode tilbud i løbet af aftenen.
Det er ikke muligt at reservere bord i Café Cobra under Nattefesten.
Asger Jorns "Nattefesten"
Nattefesten er opkaldt efter Asger Jorns maleri med samme navn fra 1945. Det blev doneret til museet i 2017, og siden har museet årligt afholdt arrangementet Nattefesten for at fejre kunsten og kulturen.