![](https://museumjorn.dk/wp-content/uploads/2024/06/Ulla-Diedrichsen-og-Hermann-Nitsch-e1718263308914.jpg)
Samtalesalon
Deltag i en fascinerende samtalesalon mellem kunstneren Ulla Diedrichsen og museumsinspektør Lucas Haberkorn.
Ulla Diedrichsen, er en af de få danskere, der har mødt og samarbejdet med Hermann Nitsch. Hun har bl.a. personligt deltaget i Hermann Nitschs banebrydende 6-Day-Play – et performanceteater der blev opført over 6 dage i 1998 – og vil dele sine unikke oplevelser og perspektiver på Hermann Nitschs kunstproduktion.
Samtalesalonen finder sted i forbindelse med sommerens særudstilling HERMANN NITSCH, og garanterer en inspirerende oplevelse for enhver kunstinteresseret.
Ulla Diedrichsen er en dansk samtidskunstner med rødder i den internationale konceptkunst og den europæiske retning, Spurensicherung. Hun begyndte med maleri, men blev tidligt en pioner inden for fotobaseret kunst og samtidsbaserede medier i Danmark.