
28.4.-7.6.2026
TUSIND TRYK
Børnenes Udstilling 2026

28.4.-7.6.2026
Børnenes Udstilling 2026
Traditionen tro inviterer Museum Jorn børnehaver og skoler i Silkeborg kommune til at deltage i dettes års BØRNENES UDSTILLING.
Emnet for udstillingen er i år TUSIND TRYK, der tager udgangspunkt i Asger Jorns mange grafiske tryk.
De deltagende børn eksperimenterer med at lave fantasifulde tryk i blå og brune farver på lange stofbaner. Trykkene skal forestille fantasivæsner, som børnene selv finder på, og de bliver en del af en stor, fælles udstilling her på museet.
I år er der rekordmange deltagere fra børnehaver og skoler i hele Silkeborg Kommune. Over 1200 børn laver deres egne fantasifulde tryk til udstillingen.
I udstillingsperioden – fra 28. april til 7. juni – giver ét barn eller ung under 18 år gratis entré på Museum Jorn for én voksen.
Udstillingen er støttet af Vera Merrild fonden.