BJØRN NØRGAARD

På en snedækket mark i 1970 skabte Bjørn Nørgaard en opsigtvækkende samfundskritisk aktion i protest mod Vietnamkrigen

I januar 1970 åbnede kunstmuseet Louisiana i Humlebæk en udstilling med titlen Tabernakel. Udstillingen var tilrettelagt af den progressive kunstsamler og gallerist, John Hunov, og viste ung international avantgardekunst af bl.a. fluxus-kunstneren Joseph Beuys og danske kunstnere med tilknytning til Den Eksperimenterende Kunstskole i København, heriblandt Per Kirkeby, Poul Gernes, Peter Louis-Jensen, Arthur Köpcke og Bjørn Nørgaard. De udstillede værker reflekterede på forskellig vis over kulturelle ritualer og forestillinger om det hellige og dets æstetik.

Bjørn Nørgaards bidrag til Tabernakel-udstillingen var en opsigtsvækkende samfundskritisk aktion med titlen Stald (eller dissektion). Aktionen, der vær tænkt som en protesthandling mod Vietnam-krigen, var en rituel ofring af en hest – og blev derfor senere kendt som Hesteofringen. Oprindeligt skulle slagtningen og den efterfølgende dissektion af den 12-årige hoppe, som kunstneren døbte Røde Fane, foregå i Nørgaards staldinstallation på Louisiana, men grundet museumsdirektøren Knud W. Jensens forbehold mod den blodige aktion, blev den flyttet til en snedækket mark ved Hyllinge Kirke i Hornsherred.

Aktionen blev gennemført den 30. januar 1970 og var tilrettelagt af Bjørn Nørgaard i samarbejde med kunstnerkollegaerne Henning Christiansen og Lene Adler Petersen. Handlingen blev dokumenteret i form af en film og flere hundrede sylteglas, hvori den parterede hests kropsdele blev konserveret for eftertiden. Filmen, som anses for at være en del af det performative værk, gengiver den rituelle handling som et dramaturgisk forløb, der tager afsæt i den professionelle slagtning af Røde Fane med Nørgaards efterfølgende blodige partering af hesten. Imens Nørgaard iført i en slagterkjortel udfører dissektionsarbejdet med groft kirurgisk bestik, bliver han omkredset af en processerende præstefigur, der spilles af Lene Adler Petersen. Hun er iført en rød-hvid robe og bærer et tildækket kors, mens hun fremfører en klagende kærlighedssang til hesten, der ledsages af Henning Christiansens skærende violinspil. Denne symbolik og aktionens lokation ved en kirke forankrer Adler Petersens rolle og hele seancen i en forvredet kristen tradition, hvis liturgi og moral dog ikke tillader dyreofre.

Hele ceremonien får derved en grotesk karakter, og beskuerens vante værdisæt udfordres af stemningen – samtidig blotlægges de barske, ubegribelige og uciviliserede krigshandlinger, som Hesteofringen refererer til.

Hesteofringen, 1970
Regi: Bjørn Nørgaard
Kamera: Erik Hagens, Per Kirkeby
Medvirkende: Bjørn Nørgaard, Henning Christiansen, Lene Adler Petersen
Musik: Henning Christiansen
Varighed: 17,5 min