
SommerKunstSkole
Mandag til fredag den 30. juni til 4. juli afholder Museum Jorn sin helt egen SommerKunstSkole for alle børn mellem 9 og 12 år, som har lyst til at være kreativ i unikke omgivelser både inde blandt kunsten og i naturen.
Vi mødes hver dag kl. 10-14, hvor vi kommer helt tæt på kunsten på museet og eksperimenterer med materialer og teknikker. Alle sanser skal i brug!
Og så skal vi selvfølgelig lære hinanden at kende, så vi sammen kan skabe og snakke om kunsten.
SommerKunstSkolen sluttes af med en lille fernisering fredag kl 13.45.
Du kan enten vælge at medbringe madpakke eller købe SommerKunstSkole inkl. frokost, som består af formiddagssnack, frokost og saft.
Husk drikkedunk og praktisk tøj.
”Jeg har lært meget og så har maden i pauserne virkelig været god”