
Kunst & kreativitet
Kunst & kreativitet er et hold for dig, der er tidligere deltager på et Kultur på recept eller Natur på recept-forløb.
Vi mødes fredag formiddag kl. 10-12 på Museum Jorn. Her vil museets kunstformidler Jane Bjerg Christensen stå klar med inspiration og aktiviteter, der knytter sig til museets kunst og udstillinger. Der er også mulighed for at medbringe egne kreative projekter.
Alle kan være med uanset forudsætninger og erfaringer! Vi arbejder med forskellige udtryksformer – og kaster os både over hurtige eksperimenter og længerevarende projekter.