logo
  • dk
  • en
  • Udstillinger
  • Besøg
  • Kalender
  • Webshop
  • Besøg
    • Åbningstider og billetter
    • Guidet tur og workshops
    • Familier og børn
    • Undervisning
    • Klub Jorn
    • Kontakt og find vej
  • Udstillinger
    • Aktuelle udstillinger
    • Kommende udstillinger
    • Tidligere udstillinger
  • Kalender
  • Samlinger
    • Museum Jorns samling
    • Om Asger Jorn
    • Om Per Kirkeby
    • Arkiver
    • Virtuel omvisning
  • Om museet
    • Historien
    • Vision
    • Grøn omstilling
    • Organisation
    • Forskning
    • Presse
    • Støt museet
  • Business
    • Erhvervsklub
    • Møder og konferencer
    • Sponsorater
  • Café Cobra
  • Webshop
Åbningstider

Åbningstider 2025

Mandaglukket
Tirsdagkl. 10 - 17

Onsdagkl. 10 - 17
Torsdagkl. 10 - 17
Fredagkl. 10 - 17
Lørdagkl. 10 - 17
Søndagkl. 10 - 17
1. torsdag i månedenkl. 10 - 21

Søg

6. februar 2025

Museum Jorn anerkendes som Grøn Attraktion

PRESSEMEDDELELSE 6. FEBRUAR 2025

Museum Jorn anerkendes som Grøn Attraktion

Efter en målrettet grøn indsats og visioner for dets bæredygtige arbejde har Museum Jorn fået tildelt den eftertragtede certificering Green Attraction og anerkendes nu, blandt få førende kunstmuseer i Danmark, som en grøn attraktion.

Med sin placering ved Gudenåen i Silkeborg, Danmarks Outdoor Hovedstad, er Museum Jorn placeret i tæt forbindelse med Søhøjlandets enestående natur. Naturen spiller ikke kun en rolle i museets placering, kunstsamling og bygningens arkitektoniske materialer. Som en væsentlig kunst- og kulturinstitution i Danmark er det nemlig centralt for Museum Jorn at tage et konkret ansvar for at reducere dets klimaaftryk og forholde sig aktivt til bæredygtighed og grøn omstilling. 

Med Green Attraction-certificeringen, der anerkender museets klima- og miljøbevidste tiltag og visioner, forpligter Museum Jorn sig til en bæredygtig og grøn museumsdrift. Museet lever derfor op til omfattende kriterier, der vurderes og løbende kontrolleres af en ekstern jury for at opretholde en troværdighed i forhold til sammenhæng mellem hvad vi siger, og hvad vi gør. Følgelig tager Museum Jorn konkrete, gennemsigtige og miljøbevidste valg og sætter løbende ambitiøse målsætninger. 

Museum Jorn arbejder ikke alene for miljømæssig bæredygtighed, men anser bæredygtighed for at være forpligtende i socialt og økonomisk øjemed. På tværs af museets berøringsflader – herunder arbejdet med udstillinger, samling, café, butik, publikumsaktiviteter, kommunikation såvel som internt på medarbejder og ledelsesniveau – prioriteres derfor grønne, sociale og økonomiske bæredygtighedsprincipper gennem politikker og procedurer for bl.a. energiudladning, logistik, indkøb, genbrug, materialevalg, affald, leverandøraftaler, involvering og kommunikation.

Christian Kortegaard Madsen, direktør på Museum Jorn, udtaler: ”At opnå den eftertragtede Green Attraction-certificering er et markant skridt for Museum Jorn i vores arbejde med at være en aktuel samfunds- og miljøbevidst kulturinstitution. Vi er stolte af at stå side om side med andre af landets førende kunstinstitutioner i arbejdet med den grønne omstilling i kulturlivet, samt at være med til at sætte en retning for, hvordan vi kan agere mere klimabevidst fremadrettet.”

 

Om Green Attraction

Green Attraction er en miljømærkning for danske attraktioner og en søsterordning til Green Key, der er turismens internationale miljømærke. 

Green Attraction har obligatoriske krav og pointkriterier, som gælder for alle typer attraktioner, men har også specifikke kriterier – herunder for museer. 

Green Attraction er etableret i samarbejde mellem Danske Zoologiske Haver & Akvarier (DAZA), Organisationen Danske Museer (ODM), Foreningen af Forlystelser i Danmark (FFD), Videnspædagogiske Aktivitetscentre (VPAC) og HORESTA.

HORESTA ejer i dag både Green Key og Green Attraction.

Kontakt

Museum Jorn
Gudenåvej 7-9
DK-8600 Silkeborg
+45 8682 5388
info@museumjorn.dk

 

Find vej
Tilmeld nyhedsbrev
  • Presserum
  • Medarbejdere
  • Sponsorater
  • Støt Museum Jorn
  • Klub Jorn

Åbningstider 2025

Mandaglukket
Tirsdagkl. 10 - 17

Onsdagkl. 10 - 17
Torsdagkl. 10 - 17
Fredagkl. 10 - 17
Lørdagkl. 10 - 17
Søndagkl. 10 - 17
1. torsdag i månedenkl. 10 - 21

  • Udstillinger
  • Kalender
  • Guidet tur
  • Workshops
  • Åbent værksted
  • Café Cobra
  • Webshop

© Museum Jorn

  • Persondatapolitik og cookiepolitik – Læs her

Website af Superego